Indledning
Geologi
Klima
Flora
Historie
Forlystelser
Badestrande
Tips
 

 
Barranco del Infierno
Pico del Teide
Las Canadas
Nordkysten
Santa Cruz
Sydkysten
Østkysten
Vestkysten
 

Click for Tenerife Sur, Canary Islands Forecast
 

Østkysten

 

 

Hvis man har travlt kan man vælge at køre ad den hurtigere ”autopista” til det nordlige Tenerife - eller man kan vælge den noget mere langsomme rute ad landevejen. Her er oplevelserne meget større. Man kører gennem landsbyer, krydser bararanco`er. Man kører op og ned ad bjergene og plantelivet og landskabet er fantastisk.

 

Ved Güimar - Arofa kan man køre op i højderne til det berømte astronomiske observatorium og videre til Teide. Er man heldig er området sneklædt.

Man mener, at Güimardalen er skabt ved en udskridning af bjergsiderne.

 

I Candalaria skal man se kirken som folk i tidligere tider valfartede til. I kirkens alter står en madonna, som efter sigende skyllede i land på stedet omkring år 1400. Mirakler der skete ved madonnaen rygtedes snart. Madonnaen, som man ser i dag er en erstatningsfigur. Den oprindelige blev skyllet i havet 1826 under en kraftig storm. Se også figurerne der står ved havet på pladsen foran kirken. Figurerne skal gengive øernes oprindelige befolkning guancherne

 

Nord for Santa Cruz køre man igen i højderne. Forbi stranden Playa de las Terestian og de las Gaviotas til byen Igueste, hvor vejen ender. Man kan gå videre til fods ad smalle gyder og trapper mellem husene til kirkegården øst for byen.

 

Ca. midt mellem Los Christianos og Santa Cruz finder man nyere by Abades som ligger ned til havet. Der er mulighed for at leje enten en lejlighed eller et hus til ferien. Ser man sig lidt om, får man øst for den nye by øje på en mærkelig ”spøgelsesby” der også hedder Ababes. Det er en militærlejr fra Franco tiden. Det blev aldrig taget i brug, men står forfaldent hen. Der blev bygget færdigindrettede mandskabshuse, kirke og et slags casino m.m. Det blev brugt til øvelsesterræn for militæret, men står som sagt og forfalder. Det siges, at området nu er købt til hotelbyggeri! Nogle af bygningerne er i dag taget i brug af ”hjemløse”. Tidligere var området ikke tilgængeligt, men omkranset af pigtråd. Nu er området åbent, men ikke mange har kendskab til det. Det er ikke omtalt nogen steder og guiderne kender det heller ikke. Men det er et besøg værd, og så ligger det ned til en nogenlunde badestrand.

 

Pas i øvrigt på med ikke at parkere ulovligt. Myndighederne er påpasselige med kontrollen af bilisternes parkering, og der skal ikke ret meget ulovlig parkering før der dukker en kommunal bil op med ”en stor krog” – og bilen er kørt bort. Det hjælper ikke at argumentere, bilen fjernes.

 

 

 

© Copyright Jens Ove Nielsen & Helge Hougaard