De Canariske Øer er udelukkende vulkanøer. Mod nord ligger Madeira og mod syd De Kap Verdiske Øer - som er beslægtet med de Canariske Øer, idet de alle rejser sig fra havbunden (dybder mere end 3000 m).

De Canariske Øer er op til 20 mill. år gamle, de ældste øer mod øst - Lanzarote og Fuerteventura - og de yngste mod vest - Palma og Hierro - hvor den første vulkanske aktivitet fandt sted for "kun" 1-2 mill. år siden. Den vulkanske aktivitet udspringer fra et varmt område  - et såkaldt "hot spot" - som befinder sig under den faste jordskorpe. Jordskorpen med Afrika og havbunden vest for bevæger sig ganske langsomt mod øst hen over dette hot spot, og der opstår således en stribe vulkanske øer. 

De ældste dele af Tenerife menes at være omkring 7 mill. år gamle. Det er de stejle og forrevne bjerge mod vest - Teno halvøen - og mod øst - Anaga halvøen - samt de markante klippeformationer på den sydlige del af øen - nord for Los Christianos. På det tidspunkt har Tenerife næppe eksisteret som én ø - der har snarere været tale om 3 adskilte mindre øer. Den vulkanske aktivitet er fortsat siden, og de utallige udbrud har efterhånden opbygget Tenerife som vi kender den i dag. 

Tenerife må fortsat betragtes som en aktiv vulkan - selv om der ikke er synlig aktivitet for øjeblikket. Men indenfor de seneste 500 år er der oplysninger om udbrud ca. hvert 100 år.

• 1492 blev der observeret vulkanudbrud på øen fra Columbus´ skibe på deres vej til den nye verden, og det er måske årsagen til at Columbus valgte at proviantere på naboøen Gomera. Udbrudene menes at være sket i Montaña Reventada, 5-6 km vest for Pico Del Teide.

• 1704 - 1705 skete der udbrud 3 steder langs en 13 km lang spalte i undergrunden på øens sydøstlige side: Siete Fuentes - Fasnia - Montaña de Las Arenas.

• 1706 fulgte et udbrud i Montaña Negra. Lavastrømmen fra dette udbrud ødelagde dele af byen Garachico ved kysten ca. 8 km. nord for.

• 1798 fandt der et udbrud sted på sydsiden af Pico Viejo.

• 1909 var der udbrud i Montaña del Chinyero ca. 10 km. vest for Teide. 

Se kort over udbruddene.

Det er de historisk kendte udbrud som alle har efterladt nye kratere og lavastrømme, men især på den sydlige del af øen og i området vest for Teide findes talrige små vulkankegler, som er tegn på jævnligt tilbagevendende aktivitet. Hver af disse vulkankegler har formentlig kun været i udbrud én enkelt gang. 

De dominerende vulkaner Pico del Teide og Pico Viejo er dannet indenfor de seneste 150.000 år inden i Las Cañadas. Las Canadas er en "caldera", en indsynkning, som er opstået efterhånden som lava, aske, gasser og vand er spydt ud gennem en lang række af vulkanudbrud.

De vulkanske lag man kan se overalt på øen og specielt i de taltige vejgennemskæringer, vidner om voldsomme begivenheder. Lagene veksler mellem de mørke hårde basalt lavastrømme med en koksagtig overflade og de lyse lag af mere eller mindre finkornet porøs vulkansk aske der er slynget ud fra udbrudsstederne. I disse lag ses ofte store mørke kantede basaltstykker, som er slynget vidt omkring ved eksplosive udbrud.

Tenerifes overflade er uregelmæssig, det består mest af højtliggende bjerge, egentlig lavland findes næsten kun mod syd. Næsten overalt kan en imponerende opbygning beses, vulkanudbrud efter vulkanudbrud. Bortset på Anaga- og Tenohalvøerne findes i hundredvis af velbevarede vulkankegler og lavastrømme. Det mest imponerende bevis på Tenerifes vulkanologiske oprindelse er området omkring Las Canadas.

Overalt møder man et andet iøjnefaldende landskabselementr: de stejle dale (barrarancoerne). Disse markante dale skærer sig ned i landskabet og er udformet over et længere tidsrum. Der er diskussion om deres tilblivelse. Den sparsomme regn, der falder på Tenerife kan nok ikke udelukkende være årsag til de disse enorme dale. Det er måske voldsomme vand- eller mudderstrømme som har været en del af vulkanudbruddene der har dannet slugterne. Kører man ad østkysten møder man mange dybe barrarancoer. En af de mest kendte er Barranco del Inferno ved Adeje nord for Play de las Americas. Se den særlige side.